Tag med på tur til den franske hovedstad. Oplev byens største seværdigheder Sacre Coeur, Notre Dame, Eiffeltårnet, Triumfbuen, Champs Èlysèes, Latinerkvarteret og meget mere på byrundture til fods og med metro. Besøg solkongens slot i Versailles, sejl aftentur med spisning på Seinen og slut turen med en aften i en rigtig parisisk cabaret med elegant optræden.
Specialprogram for turen kan fås på Forkontoret, Vester Allé 8.
Onsdag - Udrejse, Latinerkvarteret og Notre Dame
Vi flyver fra Billund med Air France og Lufthansa.
Aftenen slutter på Ile St.-Louis på restaurant Nos Ancêtres les Gaulois med spisning og vin fra Bordeaux ad libitum.
Torsdag - Tour Montparnasse, Gobeliner og Jardin des Plantes-kvarteret. Det er La Manufacture des Gobelins, som er dagens største seværdighed. Vi skal på rundvisning, hvor Bjørn Nørgaard og Dronning Margrethes gobeliner blev til. Om eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet til lidt afslapning, inden vi skal spise på Restaurant Chartier incl. ½ flaske vin.
Fredag - Rodinmuseet, kvarteret omkring Eiffeltårnet, Triumfbuen, Champs-Elysées og Seinen. Dagen slutter vi med spisning og to timers aftensejltur på Seinen med alle seværdighederne badet i lys. Velkomstdrink, ¼ flaske vin og 3 retter er inkluderet.
Lørdag -Versailles. Det meste af dagen bruger vi i og omkring Solkongens slot i Versailles. Tilbage på hotellet er resten af dagen og aftenen på egen hånd. Vi hjælper med at finde et spisested eller man kan følge med os.
Søndag - Marais, Bastille-Pladsen, Montmartre, Sacre Coeur og Paradis Latin. Vi vender tilbage til hotellet før aftenens udflugt til Paradis Latin. Kl. 20 skal vi spise tre retter middag. Hertil serveres ½ flaske vin og til showet ¼ flaske champagne.
Mandag - Hjemrejse. Tid på egen hånd indtil vi med bus bliver kørt til lufthavnen. Vi er tilbage i Billund sidst på eftermiddagen.
Inkluderet: Flytransport Billund-Paris t/r, transfer mellem hotel og lufthavn i Paris, metrokort til 5 dage, 5 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad, 4 middage som beskrevet, entreer til Les Gobelins, Montparnassetårnet, Rodin Museet, Versailles, Paradis Latin og sejltur på Seinen.
Pris ca. 9.895 kr. med mulighed for at fravælge de to dyre ting: Sejltur og Paradis Latin.
Tillæg for enkeltværelse 2.100 kr.
Max. 25 deltagere.
Prisen og turens indhold er ikke helt endelig på plads.
Vi inviterer til en introduktion af turen torsdag den 26. januar kl. 14.00. Her gennemgår vi hele turen og giver deltagerne lejlighed til at få indflydelse på indholdet.
Der afholdes også en introduktion inden turen onsdag den 23. maj kl. 10.00.
Tilmelding og betaling senest torsdag den 23. februar.
Teknisk arrangør: Holtum rejser.