Årsmøde for 2011 i Vinderup Afdelingen.

Årsberetningen for 2011 i Vinderup ved Lokalafdelingens formand Ejvind Foldager.

 

Årsmødet den 20. marts 2012 for året 2011.

 

1. Valg af dirigent. Bendt Nielsen, Holstebro.

 

2. Beretning om lokalbestyrelsens/(koordinationsudvalgets virksomhed til godkendelse, ved formand Ejvind Foldager.

Formanden aflagde en fin og fyldestgørende beretning om årets gang i 2011.

Beretningen blev godkendt af forsamlingen.

* Se årsberetningen nederst.

 

3. Forelæggelse af lokalbestyrelsens regnskab til udtalelse, ved kasserer Ellen Bjørnkjær.

Regnskabet uddelt

Der var ingen kommentarer til det af revisorerne godkendte regnskab.

 

4. Orientering om lokalbestyrelsens fremtidige virke ved formanden, Ejvind Foldager.

Formanden gennemgik de påtænkte arrangementer i 2012.

Bilag:

17. januar: Nytårskur på Hotel Vinderup.

Underholdning ved Anders og Bent Bro.

7. februar: Foredrag ved Søren Ryge Pedersen på Hotel Vinderup.

20. marts: Årsmødet i Aktivcentret i Vinderup.

16. april: Kør-selv-tur til Skive Travbane. Guidet rundvisning og travløb.

23. maj: Med Venøbussen til Mols.

Guidet tur i Ebeltoft og på Fregatten "Jylland".

20.  juni: Med Venøbussen til Haderslev og Årø.

Guidet rundvisning i Domkirken og på Årø.

19. til 25. august: Tur til Alsace i Frankrig, i samarbejde med Holstebro og Ulfborg.

21. og 22. august: Tur til København og Cirkusrevyen. Der er bl.a. en guidet tur til det nye Radiohus i Ørestaden og på Christiania.

20. september: Kør-selv-aftentur til Klosterheden for bl. a. at se bævere.

10. oktober: Kør-selv-tur på virksomhedsbesøg til Lemvig på CAVI-ART. Her fabrikeres et kaviarlignende produkt af havtang.

7. november: Foredrag om eftermiddagen i Aktivcentret af naturvejleder Jørgen Frederiksen. Emnet er. "Ud mæ de gamle, - nervepiller eller skvalderkål.

29. november: Julefrokost på Hotel Vinderup. Underholdningen er ikke på plads (20. marts).

13. december: Julehygge med luciaoptog.

 

Af Faste aktiviteter er der indtil videre:

Bowling.

EDB-undervisning.

Stavgang.

Fitness.

Bridge.

 

Det vides ikke (20. marts) om der kommer nye tiltag med aktiviteter/arrangementer i løbet af året.

Medlemmerne er meget velkomne til at komme med gode ideer til Aktiviteter/Arrangementer,

 

 

5. Indkomne forslag til lokalbestyrelsen.

Der var ingen forslag.

 

6.Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

Bodil Skodborg.     Genvalg.

Klara Nielsen.         Genvalg.

 

7 Valg af suppleanter for 1 år.

Ingerlise Søndergaard.   Genvalg.

Tove Lund.                    Genvalg.

 

8.Eventuelt.

 

Vedr. bowling kom der et ønske om at trække et nummer hver gang , så man kommer til at spille med forskellige personer, hvorved det sociale samvær også styrkes.

Jan Kristensen vil se på sagen.

 

Sammenfald af ture i Vinderup og Fællesture for Holstebro, Ulfborg-Vemb og Vinderup blev påtalt som dårligt planlagt.

Bendt Nielsen påtog sig skylden for det. Det skyldes manglende koordination mellem de tre deltagende afdelinger.

Lovede det ikke sker fremover.

 

 

 Årsberetningen for 2011, ved formanden  (under punkt 2).

 

2011 har været et meget aktivt år med stor deltagelse til alle aktiviteter og arrangementer.

Af aktiviteter kan nævnes:

Bowling hver anden tirsdag i foråret og efteråret med ca. 40 deltagere.

EDB undervisning i foråret og efteråret, med ca. 25 deltagere, fordelt over 2 eftermiddage.

Stavgang om formiddagen på torsdage hele året, med op til 15 deltagere.

Fitness kører hele året fra mandag til fredag. Der var ved årets udgang 10 hold med ca. 11 deltagere pr. hold.

Bridge spilles hver onsdag aften, dog ikke om sommeren. Der er ca. 20 deltagere.

 

Herudover har der været følgende arrangementer i 2011:

 

Den 11. januar var der nytårskur på Hotel Vinderup med 70 deltagere Der var lækkert mad og underholdning ved Karsten Holm, med historien om Kim Larsen i ord og toner

 

Den 9. fehruar var der om eftermiddagen en Kør-selv-tur til Skive, med 45 deltagere.

Der var rundvisning på Krabbesholm Højskole og Skive Kunstmuseum, Der var også besøg på Glaspusteriet Helledie.

Vi sluttede af med kaffe på restaurant Strandtangen.

 

Den 8. marts var der årsmøde i Vinderup Aktivcenter med 98 deltagere.

Efter årsmødet var der underholdning ved Bjarne Nielsen Brovst. Emnet var: "Fra Aakjær til Hausgaard via Brovst".

 

Den 12. april var der om eftermiddagen en kør-selv-tur til Nupark i Holstebro og på Måbjergværket. Der var 30 personer med.

 

Den 28. april var der, i samarbejde med Aktivcentret, en foredragsaften om "Hjertestop" ved læge Hans Ulriksen.

Herefter viste sygeplejerske Inge Carlsen hvordan en hjertestarter virker. Der var 29 deltagere.

 

Den 17. maj var vi på en heldagstur med Venøbussen til Rømø-Sild.

På Sild var der en guide med på turen.

Vi fik formiddagskaffe i Ribe og spiste frokost på færgen til Sild.

Fra Sild gik turen til Niebull med togvogn. På vejen hjem var der ophold ved en grænsekiosk. Der var 60 deltagere. Turen var en stor succes og blev gentaget den 13. september med 41 deltagere.

 

Den 26. maj havde vi, i samarbejde med Skat i Struer, et eftermiddagsarrangement på Aktivcentret om Skat, NemId og Borger.dk. Der var 31 deltagere.

 

Den 21. og 22. juni var der en 2-dages tur til Skagen med 28 deltagere. Vi overnattede på Brøndums Hotel.

Det var en guidet tur byen rundt og på Skagens Museum.

Vi var ude på Grenen m.v.

På hjemvejen kørte vi over Lønstrup og spiste til aften i Løgstør.

 

Fra den 10. til den 17. september var der, i samarbejde med Ældre Sagen  i Holstebro og Ulfborg arrangeret en tur til Rumænien, med Schreiber Tours i Tørring som rejsearrangør.

Der var 23 med på turen fra Ældre Sagen. 5 fra Vinderup.

 

 Den 13.september. Heldagstur til Rømø-Sild.

 

Den 28. september var der i samarbejde med EDC-mæglerne i Vinderup/Holstebro, et eftermiddags arrangement i Aktivcentret. Det var om salg af huse/ejerlejligheder i en krisetid. Der var 12 deltagere.

 

Den 5. oktober havde vi i samarbejde Danske Lægers vaccinations service en gratis influenzavaccinationsdag på plejehjemmet Bakkebo og Sevel Alderdomshjem. 189 blev vaccineret.

 

Den 13. oktober havde vi en heldagstur til Aarhus. Der var guidet rundvisning i Aarhus Domkirke og Kunstmuseet Aros.

Vi spiste til middag på Rådhuscafeen i Aarhus. Eftermiddagskaffen fik vi i Marselisborg Mindepark. Der var 32 deltagere.

 

 Den 25. november havde vi om eftermiddagen en julefrokost på Hotel Vinderup med 74 deltagere. Vi begyndte med at spise en lækker julefrokost og herefter var der underholdning ved Hans Peter Rasmussen fra Aalborg over emnet Julestue.

 

Den 14. december sluttede Ældre Sagen af med julehygge om eftermiddagen i Aktivcentret.

Der var først luciaoptog med 70 børn fra Vinderup Kommuneskole.

Herefter var der kaffe og til sidst fortalte vores præst Gertrud Bangshøj en julehistorie. Der var 27 deltagere.

 

 

2011 blev glædelig nok også et år hvor Ældre Sagens hjemmeside næsten kom helt i orden.

Der har været en del problemer med hjemmesiden, men sådan er det tit når nyt EDB skal indkøres.

Jeg opfordrer jer til at kigge på Hjemmesiden. Her kan alle se vores aktiviteter og arrangementer.

Her er også indlagt billeder fra vores forskellige ture.

 

 

Der skal lyde en stor tak til de frivillige i lokalbestyrelsen. De har ydet et stort stykke arbejde i 2011.

Også tak til alle medlemmer, der støtter op om vores aktiviteter.

 

 

Klara Nielsen er næstformand i lokalbestyrelsen Hun tager sig bl.a. af stavgang og er medlem af koordinationsudvalget, hvor hun er sekretær.

 

Karen Andersen er sekretær i lokalbestyrelsen. Hun tager sig derudover også af annoncerne i Vinderup Avis og bladet Aktiv - det I får tilsendt fra Ældre Sagen med bl.a. diverse aktiviteter.

 

Jan Kristensen har med ældrepolitik at gøre. Han står også for bowling. Det er også ham, der står for vaccinationen i oktober måned hvert år på Bakkebo og Sevel Alderdomshjem.

 

Bodil Skodborg er Social-humanitær kontaktperson i lokalbestyrelsen. Hun står bl.a. også for Museumsture/teaterture.

 

Tove Lund er Første suppleant. Hun deltager i alle lokalbestyrelsesmøder og får opgaver på lige fod med lokalbestyrelsesmedlemmerne.

 

Ingerlise Søndergaard er Anden suppleant. Hun deltager også i lokalbestyrelsesmøderne og får opgaver på lige fod med lokalbestyrelsesmøderne.

 

Ellen Bjørnkjær er kasserer valgt af lokalbestyrelsen. Hun tager sig også af fitnessholdene og andre opgaver i lokalbestyrelsen.

 

Gert Bligaard og Kirstine Kabbel står for Bridge-spillet, der foregår på Realskolen.

 

Og til sidst, men ikke mindst vores IT og Webmaster Henry Breinholt, der er valgt af lokalbestyrelsen. Han er ansvarlig for alt IT og vores Hjemmeside. Han er også ansvarlig for EDB-undervisningen.

 

Der skal lyde en stor tak til de personer, der har været undervisere i EDB. Det er Henry Breinholt, Erik Vendelboe, Anne Lise Nielsen, Asta Jakobsen, Poul Lauridsen, Hans Hykkelbjerg, Hans Lund, Harry Klith og Gustav Lind.

 

Der skal også lyde en tak til Anna Holst, der uddeler blade fra Ældre Sagen ca. 10 forskellige steder i Vinderup, Ejsing og Sevel.

 

Der skal også lyde en tak til Vinderup Bank, som har sponseret 5 annoncer og Nordea Bank med 1 annoce i Vinderup Avis.

 

Vi har haft 9 møder i Lokalbestyrelsen og 4 møder i koordinationsudvalget.

Koordinationsudvalget er et fællesudvalg for de 3 lokalbestyrelser i Holstebro Kommune og Ældre Sagens Landsorganisation.                                                                       

Der har ikke været mange møder i koordinationsudvalget. Det er fordi vi stort set er enige om Ældre Sagens opgaver.

 

Ved årsskiftet 2010/2011 var vi 884 medlemmer og ved årsskiftet 2011/2012 er vi 935 medlemmer her i tidligere Vinderup kommune - en fremgang på 51 medlemmer. Omregnet i procenter er det en fremgang på 6 %.

 

På landssplan er vi vedudgangen af 2011 595.000 medlemmer hvilket er en stigning på 25.000 medlemmer i løbet af 2011. omregnet i procenter er det en fremgang på 4 %.

 

Fra Ældre Sagens bestyrelse i København, har man i 2011 haft fokus på bl.a.:

De frivillige.

Synlighed og indflydelse.'Sundhedsområdet.

Plejehjem.

Teknologi.

Arbejdsmarkedet.

Medlemmer og Web.

Fremtid.

Nye værktøjer.

 

Det har i alt været et godt år for Ældre Sagen i Vinderup. og der skal lyde en tak til alle medlemmer i Vinderup.

 

Til slut vil jeg gerne sige lokalbestyrelsesmedlemmerne tak for godt samarbejde.

Udover de hovedopgaver vi hver især har - så er det bare altid sådan, at alle melder sig på banen uanset opgaven.

På den måde bruges vores tid og forbindelser bedst muligt.

Og tak for den dejlige og hyggelige atmosfære, der altid er på vore lokalbestyrelsesmøder.

 

 

Vedrørende punkt4 i dagsorden: Orientering om Lokalbestyrelsens fremtidige virke.

 

Vi er godt i gang med at tilrette de nye arrangementer for året 2012.

Det er som følgende:

 

Den 17. januar.   Nytårskur på Hotel Vinderup. Underholdning ved Anders og Bent Bro.

 

Den 7. februar. Foredrag på Hotel Vinderup ved Søren Ryge Pedersen.

 

Den 20. marts. Årsmøde på Aktivcenter i Vinderup.

 

Den 16. april. Kør-selv-tur til Skive Travbane. Guidet tur og travløb.

 

Den 23. maj. Med Venø Bussen til Mols.. Guidet tur i Ebeltoft og Fregatten Jylland.

 

Den 20. juni. Med Venø Bussen til Haderslev og Årø. Guidet tur i Domkirken  og på Årø.

 

Den 19. til den 25. august. Tur til Alsace i Frankrig i samarbejde med Holstebro og Ulfborg.

 

Den 21. og 22. august. Tur til København og Cirkusrevyen.

Der er bl.a. en guidet tur til det nye Radiohus i Ørestaden og på Christiania.

 

Den 20. september. Kør-selv-tur til Klosterheden.for bl.a. at se Bævere.

 

Den 10. oktober. Kør-selv-tur på virksomhedsbesøg til Lemvig.

På CAVI-ART. Her fabrikeres et kaviarligninde produkt af havtang.

 

Den 7. november. Foredrag om eftermiddagen i Aktivcenter, ved naturvejleder Jørgen Frederiksen.

Emnet er: Ud mæ de gamle-nervepiller eller skvalderkål.

 

Den 29. november. Julefrokost på Hotel Vinderup.

Underholdningen er ikke på plads endnu.

 

Den 13. Julehygge med Luciaoptog.

 

Af faste aktiviteter har vi indtil videre:

Bowling.

EDBundervisning.

Stavgang.

Fitness.

Bridge.

 

Om der kommer nye tiltag med aktiviteter/arrangementer i løbet af året, vides ikke endnu.

Medlemmerne skal være meget velkomne til at komme med nye ideer til aktiviteter/arrangementer.

 

 

 

 

 

Ældre Sagen, VinderupFormand Ejvind FoldagerVesterlund 66, 7830 VinderupTlf.: 9744 1423