Lejre lokalbestyrelse er Ældre Sagens lokalbestyrelse for den ”gamle” Lejre kommune, og blev stiftet d. 22. marts 1994.
Ved starten var der 400 medlemmer, og ved årsmødet i marts 2012 var medlemstallet 1.183.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter, som vælges på årsmødet, og du kan på siden ’Kontaktpersoner’ se, hvem der er valgt.
Lokalbestyrelsens arbejdsopgaver er, at gennem medlemsaktiviteter, social-humanitært arbejde, ældre- og sundhedspolitiske initiativer og pressekontakter at virke til fremme af Ældre Sagens formål i lokalområdet.
Dette arbejde gennemføres bl.a. gennem det – i forbindelse med kommunesammenlægningen af de tidligere Bramsnæs -, Hvalsø - og Lejre kommuner til den ”nye” Lejre kommune – etablerede koordinationsudvalg.
Udvalget er sammensat af repræsentanter fra de tre lokalbestyrelser (Bramsnæs, Hvalsø og Lejre), og vi er repræsenteret med 3 repræsentanter i udvalget.