IT-område
|
 |
It-området i Ældre Sagen er organiseret med en it-kontaktperson (ITKP), som er tovholder for en gruppe på 15 personer, som specielt arbejder med it, altså computere og lignende.
it-kontaktperson er Kurt Gravesen,
tlf.: 43 99 41 85
e-mail: itkp@aeldresagenhtk.dk
Nogle af os har undervist meget i vort arbejdsliv, andre er specielt gode til det tekniske, derfor kan vi klare næsten alle de it-problemer, som medlemmerne beder om hjælp til.
Vi er dog nødt til at sætte visse grænser. F.eks. påtager vi os ikke at lave tekniske reparationer af computere og lignende.
Vi tilbyder vores hjælp til alle medlemmer af Ældre Sagen og derfor naturligvis også til alle de andre frivillige.
Da de frivillige kan have stor gavn af at bruge EDB i det frivillige arbejde, f.eks. med tekstbehandling, regneark og e-mail, er en af it-gruppens opgaver at støtte de frivillige med vejledning og anden hjælp til at bruge disse edb-redskaber.
It-gruppen arbejder med to hovedområder:
1. ”Den hjælpende hånd”
2. Computerstuerne
”Den hjælpende hånd” hører under socialhumanitært udvalg og går ud på at yde praktisk hjælp til medlemmerne "Pc-hjælp";
Pc-hjælpere
6 af it-gruppens medlemmer deltager i ”Den hjælpende hånd” som pc-hjælpere.
Vores opgave er at forsøge at afhjælpe små problemer med computeren og måske give gode råd til arbejdet fremover, der vil gøre det lidt nemmere at overskue it-opgaverne. Det kan være at skrive og sende en e-mail, at skrive et brev med tekstbehandling, at installere antivirusprogram og lignende forholdsvis simple opgaver. Vi må ikke påtage os at reparere computere eller lave andre ting, som man kan få lavet af professionelle.
Det skal understreges, at en pc-hjælper på ingen måde er en specialist, men i al sin enkelhed er en person, som stiller sin erfaring, indsigt og støtte til rådighed ved uforpligtende besøg hos brugeren
efter aftale.
Hvis man har brug for hjælp fra ”Den hjælpende hånd” skal man kontakte kontoret eller Gunnar Kaspersen,
tlf.: 46 56 13 01.
E-mail: dhh@aeldresagenhtk.dk