Lokal ældrepolitik

 
​Aarhus Kommune vedtog i 2017 en værdighedspolitik, der bygger på tre principper: Vi er sammen, Jeg bestemmer selv og Hjælp mig, så jeg kan klare mig selv.
Værdighedspolitikken er først noget værd, når den opleves i praksis. For at sikre dette, er det nødvendigt med en løbende dialog mellem den svækkede ældre, de pårørende og medarbejderne, så det kan afklares, hvad der er værdigt for den enkelte. 
For nogle er det oplevelsen af at være velsoigneret, få bad hver dag, rent tøj osv., for andre er det muligheden for at komme ud i frisk luft eller deltagelse i sociale eller kulturelle aktiviteter.
De fleste ældre har et udtalt ønske om at kunne klare sig selv hele livet. Efter sygdom eller anden svækkelse er det derfor aktuelt med meningsfuld rehabi-litering, eller tilbud om velfærdsteknologiske hjælpemidler, der kan afhjælpe fysisk svækkelse, så man i videst muligt omfang kan genoptage sit liv i eget hjem.
Det er ønskværdigt, at plejen både i egen bolig og i plejebolig kan tilrettelægges individuelt alt efter ønsker og behov, så hjælpen fra Kommunen kan sættes ind,
nøjagtig der hvor familie og netværk ikke har mulighed for støtte.
Kun derved er det muligt at leve et værdigt liv hele livet.
Aarhus Kommune arbejder mod bedre ældrepleje, og Ældre Sagen følger udviklingen nøje.

Med venlig hilsen

Annelise Vestergaard, ældrepolitisk kontaktperson.

Træffes normalt i Ældre Sagen tirsdage kl. 10.00 – 15.00.

Ældre borgere er altid velkomne til at kontakte Annelise Vestergaard på 86 13 09 26, hvis man har behov for hjælp. Hvis det er muligt, forsøger vi at finde en løsning.
Vital2.JPG

 
Hent Microsoft SilverlightFrivillige i Aarhus
 

 Frivilligt arbejde

 
Hvad laver de frivillige i Ældre Sagen i Aarhus egentlig?
v/Tove Jørvang

Vi er med til at opfylde de mål, Ældre Sagen sætter for sit arbejde. Vores konkrete opgave består i at være med til at skabe et godt seniorliv i Aarhus, både for de svage ældre og for de selvhjulpne.

Det, der får os til at føle, at noget lykkes, er når der eksempelvis kommer mange til et foredrag, når nogen siger, at de har fået god rådgivning, når nogen udtrykker taknemmelighed over at blive ringet op hver morgen - og på den måde kunne jeg heldigvis blive ved - heldigvis.

Vi er i dag mange frivillige, ca. 500, som alle yder en værdifuld indsats. De frivillige, som lægger deres kræfter i Ældre Sagen i Aarhus, kan sammenlignes med et stort orkester, som har fundet ikke bare kammertonen, men selve tonen.

Jeg tror ikke, at vi kan gå ud og optræde på de store verdensscener med vores musik – men hvorfor skulle vi også det?
Jeg synes, at vi i fællesskab har fundet tonen/skabt en god korpsånd i Ældre Sagen i Aarhus, og jeg tror faktisk ikke, der er nogen af os, der kan undvære samværet med de andre frivillige og med medlemmerne, som kommer hos os.
 

 Årsmødet beretning

 

Årsmødet torsdag den 23. marts 2017

 

Medlemstal

Ved udgangen af 2016 havde Landsforeningen Ældre Sagen 786.000 medlemmer. Mere end hver anden dansker over 65 år og mere end hver tredje over 50 er nu medlem af Ældre Sagen, som er landets største medlemsorganisation.

I Aarhus har vi i dag ca. 32.000 medlemmer. Det er rigtig mange, synes vi faktisk. Det er knap en 20-del af det samlede medlemsantal, vi repræsenterer her i Aarhus.

 

Vores frivillige

Vores sociale kapital, nemlig antallet af frivillige, er også vokset stærkt. Vi er ca. 500 frivillige knyttet til Vester Allé, og regner vi de frivillige i Ældre Sagen Aarhus Nord og Aarhus Syd med, så er vi i alt ca. 550 frivillige i Ældre Sagen i Aarhus. Det er mange, og det er mange timers arbejde, der erlægges frivilligt og ulønnet. Det svarer arbejdsmæssigt til rigtig mange fuldtidsansatte.

Over 300 af vores frivillige er frivillige på det social-humanitære område, dvs. frivillige, der kommer ud i hjemmet hos den enlige ældre eller samles med enlige ældre andre steder.

Vi er så heldige, at interesserede selv henvender sig for at blive frivillig, og vi oplever ofte, at vores frivillige som ambassadører for Ældre Sagen også får andre til at melde sig.

 

Aktiviteter

Kigger vi på aktiviteter, taler vores halvårsprogram jo for sig selv. Som det fremgår, tilbydes der mange aktiviteter, kurser, temamøder m.m. Og der er stor opbakning til det, vi tilbyder. Så er det jo en fornøjelse at planlægge og arrangere.

 

Vi er fortsat meget glade for det elektroniske tilmeldings- og betalingssystem, vi fik etableret for ca. 3 år siden, som gør det lettere at administrere tilmelding og betaling til aktiviteterne. Der er flere og flere, der tilmelder sig via hjemmesiden. Det er naturligvis stadigvæk også muligt at tilmelde sig og betale på kontoret som hidtil.

I 2016 indførte vi desuden brug af MobilePay på kontoret.

 

Jeg plejer i den årlige beretning ikke at sige så meget om vores aktiviteter, men vil i år alligevel nævne nogle eksempler for at give et indtryk af, hvor mange der deltager i vores aktiviteter:

Foredrag: ca. 300 hver uge

Bridge: ca. 425 spiller her hver uge

Yoga: 3 hold

Qi Gong: 4 hold

Gymnastik: 4 hold

Line Dance: 6 hold

Svømning: ca. 150 svømmere på de tre hold

Og sådan kunne jeg fortsætte med sproghold i italiensk, fransk, spansk og engelsk, akvarel, knipling, PC-undervisning, undervisning i mobiltelefoner og iPads, byvandringer, krolf, bridgetur, festugebridge, champagnebridge, søndagsbridge, BBO-bridge og sommerbridge, kunstekskursioner, ture, bilistkursus, førstehjælpskursus, pilates og knipling.

 

En kort status over vores social-humanitære arbejde

Over 300 af de frivillige arbejder som nævnt med det social-humanitære arbejde:

       Besøgsordningen. Her har vi både unge og ældre besøgsvenner. I alder rækker besøgsvennerne fra først i 20’erne til omkring 80 år.

Mange unge melder sig som frivillige. Vi vil i 2017 overveje at indgå i et samarbejde med Studenterhuset, så vores unge frivillige også selv kommer ind i netværk med jævnaldrende. Det kunne være en måde at anerkende deres indsats på. Vi inviterer hvert år til en julefest, men mange unge deltager ikke, måske fordi det er en hverdagseftermiddag.

Men i hvert fald vil vi gerne gøre noget for de unge frivillige, som vi er rigtig glade for.

       Ledsagerordningen, hvor man kan få hjælp, hvis man gerne vil have en arm at støtte sig til, når man går tur eller f.eks. gerne vil i biografen.

       Bisidderordningen, hvor man kan få et andet menneske med til en samtale, f.eks. til en visitation, og som man bagefter kan snakke med om, hvad der egentlig blev sagt. Der er i år sat et arbejde i gang i landsforeningen for at se på, om det at lytte skal kombineres med mere rådgivning. Annelise Vestergaard herfra er med i dette arbejde.

       Motionsvenner, hvor frivillige tilbyder motion hjemme hos den ældre, f.eks. i form af stolegymnastik. Motionsvennen, som har gennemgået et kursus, kan være med til at træne i at gå på trapper, så den ældre kan blive mere sikker og tør gå ud på egen hånd.

       Aflastning af pårørende til demente, hvor den frivillige aflaster er sammen med den demente ca. 2-3 timer hver uge, så den raske pårørende/ægtefælle kan få sig et lille pusterum i en hård hverdag

       Tryghedsopkald hver dag hele året rundt - hverdag - helligdag - hver dag. Det er en stor tryghed for den ældre og for de pårørende. Hvis telefonen ikke bliver taget, går en procedure i gang, så man kan finde ud af, om der er noget galt. Der er nu i alt 7 opkaldsgrupper.

       Et andet af de social-humanitære flagskibe er vores livsmodsprojekt, som fortsat er i stor vækst. Vi har p.t. 8 grupper. Grupperne bliver med tiden selvkørende netværksgrupper. Det er sådan, at man kan blive i sin gruppe, så længe man ønsker det. I tilknytning til livsmodsgrupperne har vi Mandetræf, som skal afhjælpe ensomhed hos ældre hjemmeboende mænd, som ikke selv har kræfter til at komme ud.

I 2016 er der kommet flere frivillige ind som ledere af sorg- og livsmodsgrupperne. I den forbindelse skrev Lokalavisen først på året en artikel om den store tilgang af frivillige, vi oplevede med overskriften  "Flere frivillige: Ældre Sagen Aarhus skruer op for mad, fællesskaber, livsmod og ensomhed.”

       Det etniske område, som er et vanskeligt arbejdsfelt, har haft god vind i sejlene i de senere år. Vi har konsolideret vores arbejde i Gellerup og i Rosenhøj, hvor de to systuer er meget velbesøgte.

       Ældre Sagens Natteravne går om eftermiddagen i Frydenlund/Møllevangen og nu også i Midtbyen. Der arbejdes på, at Natteravnene kan være med i bybusserne på de ruter, hvor der somme tider er uro.

       Flyttevenner. Flyttevenner må på ingen måde sidestilles med et flyttefirma. Ordningen er et tilbud til ældre, der skal flytte i plejebolig, og som ikke har nogen pårørende.

Det er det kommunale frontpersonale, der skal finde frem til de ældre, der kunne have gavn af vores tilbud. Vi har arbejdet meget på, at kommunen skal have en central person, som tager sig af alt det administrative i forbindelse med en flytning, og sådan er det blevet nu. Denne omfattende opgave har hidtil ligget hos Flyttevennerne, og det er IKKE en frivilligopgave.

       Demenscafé

I starten af 2016 indgik vi et samarbejde med Alzheimerforeningen og OK-klubberne om en fælles DemensCafé, først i lokaler i MarselisborgCentret og nu i Demenshjørnet i Kannikegade.

 

       Træning i brug af el-cykel

Man kan ringe  til os og få en tid, så man kan få en prøvetur på en af vores elcykler, eller man kan tage sin egen elcykel med og få kyndig vejledning, hvis man er lidt usikker.

 

       Skole- og børnehavevenner

I 2015 startede vi en skole- og børnehaveordning op, som fortsat er til stor glæde for de børn, der får mere opmærksomhed, og for vores frivillige. Der er tale om generationsbrobygning, som ligger fint i tråd med Ældre Sagens formål, og hvor vi som ældre kan udøve et medansvar/medborgeransvar for unge og børn.

 

       Den hjælpende hånd

I starten af 2016 oprettede vi Den hjælpende hånd. Vores frivillige har været ude ca. 60 gange i løbet af 2016 for at hjælpe med at hænge et billede op, indstille fjernsynet og andre småopgaver, som kan volde problemer, hvis man som ældre ikke har nogen til at hjælpe sig.

 

·        Innovationsprojektet

I slutningen af 2016 lykkedes det os at få del i en innovationspulje, Aarhus Kommune havde oprettet. Vi fik midler til et projekt med titlen ”Vi spotter ensomhed og mistrivsel”. Vi får en hel del henvendelser, især telefonhenvendelser fra ældre, der er meget kede af det eller måske frustrerede over, at de er blevet afvist andre steder. Det kan være svært at håndtere denne form for samtaler, og det kan være tungt at føle ikke altid at kunne hjælpe. Nogle af de frivillige har haft svært ved at ryste det af sig. Derfor får de frivillige på Forkontoret nu undervisning i den svære samtale, i det at turde spørge ind til, hvad problemet egentlig er, så der måske bliver mulighed for at hjælpe. Vi forsøger også inden for projektet at formidle ud til alle de frivillige, der kommer i hjemmene, at de bliver meget opmærksomme på at spotte ensomhed og mistrivsel, og kan formidle det videre til f.eks. en forebyggelseskonsulent.

Formålet med projektet er at hjælpe: Det kan være at hjælpe til med at finde en mulighed i kommunens tilbud, måske kan vi tilbyde den pågældende at komme ind i et fællesskab hos os eller måske er det et menneske, der vil lytte, der er brug for.

Projektet, som også omfatter viden om kommunens tilbud og foredrag fra Folkesundhed, skal munde ud i en form for manual med retningslinjer, som gør det lettere at være frivillig.

Vi kan allerede nu mærke, at de tiltag, vi har iværksat, har betydet, at vi internt har lært hinanden bedre at kende – de fleste kommer jo på forskellige dage – og derfor bedre kan trække på hinandens kompetencer til gavn for ældre i Aarhus Kommune.

 

·        Samvær

Omkring august måned oplevede vi en stor stigning i henvendelserne om at få en besøgsven og et fald i antallet af besøgsvenner. Det fik os på ideen om at prøve at matche to ældre, som boede tæt på hinanden. Vi er nu bl.a. gået i samarbejde med forebyggelseskonsulenterne i Midtbyen og prøver at få ordningen kørt godt i gang

 

·        Danmark spiser sammen – Ældre fra Ældre Sagen lærte en dag i ”Danmark spiser sammen-ugen” elever på Risskov Efterskole at lave gammeldags brun sovs. Plejehjemsbeboere blev inviteret til at smage sovsen og spise flæskesteg på efterskolen. Det var en fantastisk dag med ca. 130 deltagere med ca. 100 unge og 30 ældre.

Det gentager vi nu sidst i april i år – denne gang også med rødkål!

Vi laver ligesom sidste år også et andet arrangement, hvor vi inviterer vores værter, dvs. de ældre, som vores frivillige besøger, til en middag i ØkoGal, cafeen her nedenunder. Værterne bliver opfordret til at invitere deres frivillige med.

 

Ældre- og sundhedspolitik

Vi får henvendelser fra medlemmer, som på den ene eller anden måde er kommet i klemme i systemet. Det kan være utilfredshed med en visitering og mange andre situationer.

Generelt er vores politik, at vi først henvender os til kommunen og ser, om tingene kan løses ad den vej, inden vi går videre med sagen.

 

Vi er som forening en del af Aarhus Kommune, og vi går derfor fra Ældre Sagens side naturligt aktivt ind forskellige steder, f.eks. i Frivilligrådet, i samarbejdet med andre frivillige foreninger og Aarhus Kommune.

 

Vi er også glade for samarbejdet med Ældrerådet. Vi mødes med Ældrerådet et par gange om året. I oktober måned var vi sammen om en temaeftermiddag med emnet "Demensvenlige boliger i Aarhus", hvor der var spændende indlæg fra 3 meget kompetente personer.

Vi deltager på forskellige fronter i samarbejdet med politikere og embedsmænd, f.eks. Borgerservice.

 

Aarhus er en by med stor fremdrift på alle områder og vi får som den største forening i byen mange henvendelser fra foreninger, virksomheder, studerende m.fl. Vi mener selv, at vi står for, at vi gerne vil samarbejde. Og det gør vi også gerne. Engang imellem må vi dog sætte hælene lidt i, så vi også selv kan overkomme det, vi siger ja til.

 

Vi har lovet hinanden, at vi skal være gode til det, vi gør, og ikke sprede os alt for meget. Der sker mange ting, og vi vil også gerne være med, hvor det sker. Så det er somme tider en kunst at trække linjen for, hvad vi siger ja, og hvad vi siger nej tak til.

Lokalt har Ældre Sagen i 2016 løbende haft fokus på en lang række emner, som har betydet forbedringer for kommunens ældre og seniorer:

·        Som en udløber af den nationale Demenshandlingsplan besluttede Aarhus at blive en demensvenlig by, med det mål at skabe det bedst mulige liv for dem, der er ramt af demens og deres pårørende. Her har vi lokalt været en aktiv medspiller og har også afgivet høringssvar på demenshandleplanen. Der kommer en aktivitetsplan, som vi vil følge nøje.

·        Klippekortordningen er blevet udvidet, så borgere på såvel plejehjem som i hjemmeplejen har mulighed for efter eget valg at deltage i flere aktiviteter eller få mere individuel hjælp, og den frisklavede mad er kommet tilbage i plejeboligerne.

·        Der arbejdes stadig på at mindske ensomhed og mistrivsel for ældre borgere. Langt hen ad vejen sker dette i et samspil og samarbejde mellem Aarhus Kommune og de frivillige foreninger. Ældre Sagen deltager som nævnt bl.a. et samarbejde med overskriften ”Genlyd” i midtbyen, med fokus på at opspore ensomme ældre.

·        På det sundhedsfaglige område er der opmærksomhed på akutteam og sammenhængende patientforløb, så der tages hånd om borgere efter hospitalsophold, og så man i videst muligt omfang kan undgå indlæggelser og genindlæggelser.

Vi undgår ikke besparelser og effektiviseringer, men det er positivt, at der også er politisk vilje til at tilføre midler til ældreområdet, og at der er fokus på nytænkning.

Ældre Sagen på landsplan

Delegeretforsamlingen vedtog i november måned en ny strategi for de næste 5 år. Vi har diskuteret i bestyrelsen, hvad vi lokalt vil satse på ud fra strategien. Det blev:

Motion

·        Motion i naturen (Vi har en succeshistorie ”Motion i naturen”).

·        Andre former for motion

Demensalliancen

·        Her er vi rigtig meget med, dels i den lokale demensalliance og i følgegruppen til demenshandleplanen.

Bisiddere

·        Som jeg nævnte tidligere, overvejes en anden og udvidet form for det at være bisidder.

Overgang til pensionstilværelsen

·        Temamøde i august

·        Bl.a. få flere mænd med i aktiviteter og som frivillige

Spotte ensomhed og mistrivsel

·        Innovationsprojektet og Genlydsprojektet, som jeg tidligere har omtalt

 

Landsbestyrelsen vil i form af ad hoc-grupper i 2017 arbejde med følgende emner i strategien:

·        Demens

·        Frivillige vejledere og bisiddere

·        Kommunevalg 2017

·        Ad hoc frivillige

·        Pårørende:

Afslutning

Jeg vil til slut gerne sige tak til alle vores medlemmer og til alle, der kommer her i huset, til jer der er kommet her i dag for jeres opbakning og tak til alle de frivillige for det kæmpestore arbejde, der ydes i Ældre Sagen, og jeg vil også gerne sige en stor tak til mine samarbejdspartnere i bestyrelsen. Også en tak til Lehn Dahlstrøm, som desværre måtte træde ud af bestyrelsen pga. sygdom.

Tak til jer alle for et virkeligt godt, inspirerende, rart, tillidsfuldt og loyalt samarbejde.

 

Tak alle sammen!

 

 Det fremtidige virke – i stikord

       Ny bestyrelsesstruktur – vi har øvet os igennem 2016

 

       Genlydsprojektet/Samvær

 

       Innovationsprojektet

 

       Løbende at gøre vores indflydelse gældende

 

       Fortsat være skarpe på, at vi får de ”rigtige” henvendelser fra det kommunale frontpersonale. Vi kan som frivillige eksempelvis ikke håndtere psykisk syge – og det skal vi heller ikke

 

·        Elektronisk infoskærm

 

·        Europæisk Frivillighovedstadsår 2018

·        Spisefællesskaber i cafeerne på lokalcentrene for udeboende – i første omgang demente og deres pårørende

 

·        Kommunalvalget i november 2017

hvor vi arrangerer et borgermøde torsdag den 26. oktober kl. 19. Borgmesteren har givet tilsagn om at deltage.

·        Unge – nye former for pleje af vores unge frivillige

 

·        Erindringsfestivalen