​​​
 

 Læserbrev

 
Vi vil ikke glemmes i skattereformen

I Folketinget forhandles en skattereform, der skal lette skatten på arbejde – dermed vil langt de fleste pensionister slet ikke få skattelettelser

Af Annelise Vestergaard, næstformand Ældre Sagen, Aarhus

Skat betyder noget for os alle – også for landets 1,1 million pensionister. Derfor skal Folketinget huske den femtedel af danskerne, der har arbejdet hele livet og været med til at opbygge vores velfærdssamfund. Så lad være med at lave et skattesystem for dem, der er på arbejdsmarkedet og et andet for dem, der ikke er.

Som forfatter og folkepensionist Chresten Boelt forleden skrev her på debatsiderne, vil det skabe et A-hold og et B-hold i samfundet. Det er ikke rimeligt. Når et politisk flertal beslutter, at skatten lettes med store milliardbeløb i de kommende mange år, og samtidig beslutter, at pensionisterne stort set skal forbigås, er der tale om en uretfærdig forskelsbehandling.

Politikerne ser ud til at glemme, at folkepensionister betaler skat af deres pensioner, selv om de ikke længere arbejder. Det virker også, som om politikerne har glemt, at det økonomiske råderum, som regeringen i udstrakt grad ønsker at bruge til at finansiere skattelettelser, bygger på den velstand, som dagens folkepensionister har været med til at opbygge igennem et langt arbejdsliv.

Det økonomiske råderum skyldes desuden i høj grad, at seniorerne i de senere år er blevet længere på arbejdsmarkedet og har bidraget til dansk økonomis styrke og holdbarhed.

Skattereformen går rigtig mange pensionister på. De føler, at skattereformen og debatten om den gør dem til andenrangsborgere, bare fordi de er gået på pension. Folketinget bør derfor besinde sig og undgp denne forskelsbehandling af pensionisterne, når skattereformen skal på plads.​

 

 Lokal ældrepolitik

 
P​årørende ved ikke, hvor de kan finde hjælp og støtte.
Når familien bliver ramt af sygdom, rejser der sig en masse spørgsmål, man som pårørende har brug for at få svar på. Som pårørende er det vigtigt, at der er nem adgang til viden, aflastning, støtte og netværk.
Det kan være viden om, hvordan man som pårørende passer på sig selv fysisk mentalt og socialt, mens man hjælper. Det kan også være at få kendskab til det offentliges tilbud om hjemmehjælp, aflastningspladser eller viden om værgemål og fuldmagter.
Aarhus Kommune har flere tilbud til pårørende, især til pårørende til demensramte. Tilbud til personer, der er pårørende til mennesker med andre sygdomme, er der ikke helt så mange af. Det gælder eks. for personer, der er i tidlige stadier af demens, før diagnose bliver stillet.
Selv om kommunen har tilbud, kan det godt være svært at finde tilbuddene. Alt for mange hjælper deres nærmeste uden at vide, hvor de selv kan hente hjælp, viden og støtte.
 
Ældre Sagen arbejder for, at der i Aarhus kommunen ansættes en pårørendevejleder, som løbende kan informere om, hvor den pårørende kan hente viden, støtte og aflastning både hos Kommunen, Sundhedsvæsenet og hos Frivillige Foreninger.
Der er hjælp at hente, se eks. Aarhus Kommunes katalog "Sammen om et bedre liv", www.aarhus.dk, som kan hentes i Vester Allé 8, og Ældre Sagens opslagsbog "Værd at vide", www.aeldresagen.dk. "Værd at vide" koster kr. 179, medlemspris kr. 129.

Med venlig hilsen

Annelise Vestergaard, ældrepolitisk kontaktperson.

Træffes normalt i Ældre Sagen tirsdage kl. 10.00 – 15.00.

Ældre borgere er altid velkomne til at kontakte Annelise Vestergaard på 86 13 09 26, hvis man har behov for hjælp. Hvis det er muligt, forsøger vi at finde en løsning.
Vital2.JPG

 
Hent Microsoft SilverlightFrivillige i Aarhus
 

 Frivilligt arbejde

 
Hvad laver de frivillige i Ældre Sagen i Aarhus egentlig?
v/Tove Jørvang

Vi er med til at opfylde de mål, Ældre Sagen sætter for sit arbejde. Vores konkrete opgave består i at være med til at skabe et godt seniorliv i Aarhus, både for de svage ældre og for de selvhjulpne.

Det, der får os til at føle, at noget lykkes, er når der eksempelvis kommer mange til et foredrag, når nogen siger, at de har fået god rådgivning, når nogen udtrykker taknemmelighed over at blive ringet op hver morgen - og på den måde kunne jeg heldigvis blive ved - heldigvis.

Vi er i dag mange frivillige, ca. 500, som alle yder en værdifuld indsats. De frivillige, som lægger deres kræfter i Ældre Sagen i Aarhus, kan sammenlignes med et stort orkester, som har fundet ikke bare kammertonen, men selve tonen.

Jeg tror ikke, at vi kan gå ud og optræde på de store verdensscener med vores musik – men hvorfor skulle vi også det?
Jeg synes, at vi i fællesskab har fundet tonen/skabt en god korpsånd i Ældre Sagen i Aarhus, og jeg tror faktisk ikke, der er nogen af os, der kan undvære samværet med de andre frivillige og med medlemmerne, som kommer hos os.
 

 Årsmødet beretning

 

Årsmødet torsdag den 22. marts 2018

Velkommen til Årsmøde 2018 i lokalbestyrelsen for Aarhus. Vi starter med en dejlig sang, som forkynder, at foråret trods sne og frost er lige om hjørnet, nemlig ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr”.

 

Beretning om lokalbestyrelsens virke til godkendelse

 

Medlemstal

Ved udgangen af 2017 passerede Landsforeningen Ældre Sagen 800.000 medlemmer, og jeg kan fortælle, at antal medlemmer her midt i marts måned 2018 er steget til 821. 962. Mere end hver anden dansker over 65 år og mere end hver tredje over 50 er nu medlem af Ældre Sagen, som er landets største medlemsorganisation.

I Aarhus har vi i dag ca. 33.000 medlemmer. Det er rigtig mange, synes vi faktisk.

 

Vores frivillige

Vores sociale kapital, nemlig antallet af frivillige, står også stærkt. Vi er ca. 500 frivillige knyttet til Vester Allé, og regner vi de frivillige i Ældre Sagen Aarhus Nord og Aarhus Syd med, så er vi i alt ca. 550 frivillige i Ældre Sagen i Aarhus. Det er mange, og det er mange timers arbejde, der udføres frivilligt og ulønnet. Det svarer arbejdsmæssigt til rigtig mange fuldtidsansatte. Ud over en ansat i kaffekøkken og til rengøring, udføres arbejdet udelukkende af frivillige.

Over 300 af vores frivillige er frivillige på det social-humanitære område, dvs. frivillige, der kommer ud i hjemmet hos den enlige ældre eller samles med enlige ældre andre steder.

 

Vi er så heldige, at interesserede selv henvender sig for at blive frivillig, og vi oplever ofte, at vores frivillige som ambassadører for Ældre Sagen også får andre til at melde sig.

 

Aktiviteter

Kigger vi på aktiviteter, taler vores halvårsprogram jo for sig selv, synes vi. Som det fremgår, tilbydes der mange aktiviteter, kurser, temamøder m.m. Og der er stor opbakning til det, vi tilbyder. Og så er det jo en fornøjelse at planlægge og arrangere.

 

Jeg vil ikke gå i detaljer omkring vores aktiviteter, men vil kort nævne de forskellige områder, vi tilbyder:

Foredrag: ca. 270 hver uge

Bridge: ca. 400 spiller i Vester Allé hver uge

Yoga: 3 hold

Qi Gong: 4 hold

Gymnastik: 4 hold

Line Dance: 6 hold

Svømning: ca. 150 svømmere på de tre hold

Og sådan kunne jeg fortsætte med sproghold i italiensk, fransk, spansk og engelsk, akvarel, knipling, PC-undervisning, undervisning i mobiltelefoner og iPads, byvandringer, krolf, ture og rejser, festugebridge, champagnebridge, søndagsbridge, BBO-bridge og sommerbridge, kunstekskursioner, bilistkursus, førstehjælpskursus, pilates, knipling og højskoledage på Saxild Strand.

 

Vejledning

Vi tilbyder vejledning på frivillig basis på mange områder, bl.a. vedr. økonomi, skat, social pension og meget mere. Der er her i høj grad fokus på de pårørende.

Næstformand Annelise Vestergaard har i 2017 deltaget i en ad hoc-grupper, nedsat under landsforeningen – om bisidderordningen. Bisidderordningen er et tilbud, vi meget gerne vil have bredt mere ud. Sidder man som svag ældre f.eks. til en visitation og er uden familie og netværk, så er det meget svært at holde sammen på det hele og derfor meget vigtigt at have en person med, som man bagefter kan snakke med om, hvad der egentligt blev sagt og besluttet. Desværre bliver den ældre ikke tilstrækkeligt informeret om denne ret til at have en bisidder med. Vi arbejder videre med kommunen om, hvordan budskabet kan komme bedre ud.

 

En kort status over vores social-humanitære arbejde

Over 300 af de frivillige arbejder som nævnt med det social-humanitære arbejde:

        Besøgsordningen. Her har vi både unge og ældre besøgsvenner. I alder rækker besøgsvennerne fra først i 20’erne til omkring 80 år.

        Ledsagerordningen, hvor man kan få hjælp, hvis man gerne vil have en arm at støtte sig til, når man går tur eller f.eks. gerne vil i biografen.

        Bisidderordningen, hvor man kan få et andet menneske med til en samtale, f.eks. til en visitation, og som man bagefter kan snakke med om, hvad der egentlig blev sagt. Der har i 2017 som nævnt været sat et arbejde i gang i landsforeningen for at se på, hvilke rammer bisidderordningen skal fungere indenfor.

        Motionsvenner, hvor frivillige tilbyder motion hjemme hos den ældre, f.eks. i form af stolegymnastik. Motionsvennen, som har gennemgået et kursus, kan være med til at træne i at gå på trapper, så den ældre kan blive mere sikker og tør gå ud på egen hånd.

        Aflastning af pårørende til demente, hvor den frivillige aflaster er sammen med den demente ca. 2-3 timer hver uge, så den raske pårørende/ægtefælle kan få sig et lille pusterum i en hård hverdag

        Tryghedsopkald hver dag hele året rundt - hverdag - helligdag - hver dag. Det er en stor tryghed for den ældre og for de pårørende. Hvis telefonen ikke bliver taget, går en procedure i gang, så man kan finde ud af, om der er noget galt. Der er nu i alt 7 opkaldsgrupper.

        Et andet af de social-humanitære flagskibe er vores livsmodsprojekt, som fortsat er i stor vækst. Vi har p.t. 8 grupper. Grupperne bliver med tiden selvkørende netværksgrupper. Det er sådan, at man kan blive i sin gruppe, så længe man ønsker det. I tilknytning til livsmodsgrupperne har vi Mandetræf, som skal afhjælpe ensomhed hos ældre hjemmeboende mænd, som ikke selv har kræfter til at komme ud.

        Det etniske område, som er et vanskeligt arbejdsfelt, har haft god vind i sejlene i de senere år. Vi har konsolideret vores arbejde i Gellerup og i Rosenhøj, hvor de to systuer er meget velbesøgte.

        Ældre Sagens Natteravne går om eftermiddagen i Frydenlund/Møllevangen og nu også i Midtbyen.

        Flyttevenner. Ordningen er et tilbud til ældre, der skal flytte i plejebolig, og som ikke har nogen pårørende, og må på ingen måde sidestilles med et flyttefirma.

Det er det kommunale frontpersonale, der skal finde frem til de ældre, der kunne have gavn af vores tilbud. Flyttevennerne hjælper med at pakke ned, vælge ud, hvad der skal med til den nye mindre bolig og pakker derefter ud i den nye bolig, får fjernsynet til at virke, køber persienner eller gardiner, hvis det mangler, og sætter tingene op, som de stod i det gamle hjem (tager billeder). Somme tider skal der købes en ny lænestol eller lign. Det har vi søgt midler til gennem en donation af en af herrelogerne på Varna.

Det betyder en stor forskel for den ældre uden familie og netværk, at der bliver taget vare på flytningen, og at man ikke skal sidde i den nye bolig omgivet af sorte sække eller flyttekasser, som ingen har tid til at pakke ud..

        Demenscafé

I starten af 2016 indgik vi et samarbejde med Alzheimerforeningen og OK-klubberne om en fælles DemensCafé, først i lokaler i MarselisborgCentret og nu i Demenshjørnet i Kannikegade. Det har i 2017 været en udfordring, at det nye sted er svært tilgængeligt, især mht. parkering. Vi prøver at etablere noget buskørsel i lokalcentrenes busser, men det er ikke helt på plads endnu.

        Træning i brug af el-cykel

Man kan ringe til os og få en tid, så man kan få en prøvetur på en af vores elcykler, eller man kan tage sin egen elcykel med og få kyndig vejledning, hvis man er lidt usikker.

        Skole- og børnehavevenner

For 2 år siden startede vi en skole- og børnehaveordning op, som fortsat er til stor glæde både for de børn, der får mere opmærksomhed, og for vores frivillige. Der er tale om generationsbrobygning, som ligger fint i tråd med Ældre Sagens formål, og hvor vi som ældre kan udøve et medansvar / medborgeransvar for unge og børn.

·                    Trøstemus

I 2017 startede vi også med at strikke og hækle Trøstemus til børn, indlagt på Skejby. Den sidste søndag i måneden har vi strikkeeftermiddag her i Vester Allé. Næste gang er nu på søndag kl. 14.00.

        Den hjælpende hånd

For knap 2 år siden oprettede vi Den hjælpende hånd. Vores frivillige har været ude ca. 170 gange for at hjælpe med at hænge et billede op, indstille fjernsynet og andre småopgaver, som kan volde problemer, hvis man som ældre ikke har nogen til at hjælpe sig. Nu er den hjælpende hånd blevet udvidet med hjælp til småreparationer af tøj, f.eks. lægge bukser op og sætte en ny lynlås i.

        Samvær

Omkring august måned 2016 oplevede vi en stor stigning i henvendelserne om at få en besøgsven og et fald i antallet af besøgsvenner. Det fik os på ideen om at prøve at matche to ældre, som boede tæt på hinanden. Det er altid op af bakke i starten, men nu begynder det at tage fart.

        Innovationsprojektet

I slutningen af 2016 lykkedes det os at få del i en innovationspulje, Aarhus Kommune havde oprettet. Vi fik midler til et projekt med titlen ”Frivillige i Ældre Sagen i Aarhus spotter ensomhed og mistrivsel”, som vi har arbejdet intenst med i løbet af 2017.

Vi får en hel del henvendelser, især telefonhenvendelser fra ældre, der er meget kede af det eller måske frustrerede over, at de er blevet afvist andre steder. Det kan være svært at håndtere denne form for samtaler, og det kan være tungt at føle ikke altid at kunne hjælpe. Nogle af de frivillige har haft svært ved at ryste det af sig, når de gik hjem. Det har for nogle været udfordrende at skulle tackle og forsøge at hjælpe disse borgere, og man har siddet tilbage med en følelse af, at man ikke har gjort/kunnet gøre nok.

Derfor har de frivillige på Forkontoret nu fået undervisning i den svære samtale, i det at turde spørge ind til, hvad problemet egentlig er, så der måske bliver mulighed for at hjælpe. Vi forsøger også inden for projektet at formidle ud til alle de frivillige, der kommer i hjemmene, at de bliver gode til at spotte ensomhed og mistrivsel, og via deres kontaktperson kan formidle det videre til f.eks. en forebyggelseskonsulent.

Vores mål med projektet er primært at finde en indgang til kommunens tilbud og /eller tilbyde den pågældende at komme ind i et fællesskab hos os, eller måske er det et menneske, der vil lytte, der er brug for.

Projektet, som også omfatter viden om kommunens tilbud og besøg og møder med de opsøgende medarbejdere og med Folkesundhed, er mundet ud i en manual med retningslinjer, som gør det lettere at agere som frivillig.

Vi kan allerede nu mærke, at de tiltag, vi har iværksat, har betydet, at vi internt har lært hinanden bedre at kende – de fleste kommer jo på forskellige dage – og derfor kan trække på hinandens kompetencer til gavn for ældre i Aarhus Kommune.

 

Jeg vil gerne læse op fra en beskrivelse af en situation, som indgår i vores evaluering af innovationsprojektet:

”Et ægtepar henvender sig på forkontoret. Kvindens søster er blevet alvorligt syg og er efter det akutte sygdomsforløb så svækket, at hun ikke kan komme hjem i egen bolig. Hun visiteres til plejebolig, og skal flyttes direkte fra hospital til plejeboligen. Søsteren og hendes ægtefælle vil gerne hjælpe med det praktiske, men da patienten kun har meget begrænset økonomi, retter søsteren henvendelse til kommunen om hjælp.

Ægtefællerne oplever at blive afvist ved personligt fremmøde, og at de bliver stillet om flere gange ved tlf. henvendelse, alt uden at få svar på deres spørgsmål, og søsteren var på grådens rand, da de henvendte sig her på kontoret. 

Jeg forklarede dem reglerne om kommunal garanti for indskudslån, muligheden for at få personligt tillæg til betaling af flytteregning, betingelserne for boligydelse til plejebolig og fik ved tlf. henvendelse til pensionskontoret navn og tlf. nr. på den relevante pensionsmedarbejder, som printede ansøgningsskemaer og sendte disse til patientens privatadresse. 

Det var et glad og lettet ægtepar, som forlod vort kontor.”

 

       Danmark spiser sammen – Ældre fra Ældre Sagen lærte en dag i ”Danmark spiser sammen-ugen” elever på Risskov Efterskole at lave gammeldags brun sovs. Plejehjemsbeboere blev inviteret til at smage sovsen og spise flæskesteg på efterskolen. Det var en fantastisk dag med ca. 130 deltagere.

Vi lavede også et andet arrangement, hvor vi inviterede vores værter, dvs. de ældre, som vores frivillige besøger, til en middag i cafeen her nedenunder. Værterne blev opfordret til at invitere deres frivillige med. Vi planlægger et lignende arrangement her i 2018.

 

Ældre- og sundhedspolitik

Vi får som også tidligere nævnt ofte henvendelser fra medlemmer, som på den ene eller anden måde er kommet i klemme i systemet. Det kan være utilfredshed med en visitering og mange andre situationer. I de situationer er det generelt vores politik, at vi først henvender os til kommunen og ser, om tingene kan løses ad den vej, inden vi går videre med sagen.

 

Vi er som forening en del af Aarhus Kommune, og vi går derfor fra Ældre Sagens side naturligt aktivt ind forskellige steder, f.eks. i Frivilligrådet, i samarbejdet med andre frivillige foreninger og Aarhus Kommune. Vi er bl.a. repræsenteret i Sundhed & Omsorgs task force om strategien inden for frivillighed og samskabelse.

 

Vi har et rigtig godt og tillidsfuldt samarbejde med Sundhed & Omsorg. Opstår der problemer med at leje lokalcentrenes busser til vores Mandetræf f.eks., skriver vi til vores rådmand om det, og inden der er gået en time, er der fundet en løsning. Så vi møder stor lydhørhed.

 

Vi er også glade for samarbejdet med Ældrerådet. Vi mødes med Ældrerådet et par gange om året. I oktober måned arrangerede vi bl.a. sammen med Ældrerådet et meget velbesøgt arrangement på FN’s Ældredag i Studenternes Hus.


Vi har jævnlige møder med rådmand og embedsmænd og har bl.a. kvartalsmøder med Borgerservice.

 

Aarhus er en by med stor fremdrift på alle områder og vi får som den største forening i byen mange henvendelser fra foreninger, virksomheder, studerende m.fl. Vi mener selv, at vi står for, at vi gerne vil samarbejde. Og det gør vi også gerne. Engang imellem må vi dog sætte hælene lidt i, så vi også selv kan overkomme det, vi siger ja til.

 

Vi har lovet hinanden, at vi skal være gode til det, vi gør, og ikke sprede os alt for meget. Der sker mange ting, og vi vil også gerne være med, hvor det sker. Så det er somme tider en kunst at trække linjen for, hvad vi siger ja, og hvad vi siger nej tak til.

 

Lokalt har vi i 2017 løbende haft fokus på en række emner, som har bidraget til forbedringer for kommunens ældre og seniorer:

        Som en udløber af den nationale Demenshandlingsplan besluttede Aarhus at blive en demensvenlig by. Her har vi lokalt været en aktiv medspiller, især i den lokale demensalliance, som følger processen mht. hvordan demenshandleplanen føres ud i livet, meget nøje.

Vi deltog i en Demensfestival i pinsen i Den Gamle By og havde et meget velbesøgt arrangement med Peter Lund Madsen i september. Det var Landsforeningen, der stod for den økonomiske del af arrangementet.

Vi arbejder lige nu på at lave en lille bog om det at være sammen med demente. Vi har optaget vores aflasteres beskrivelse af deres besøg hos den demente på bånd, og det vil vi prøve at skrive ned, anonymt selvfølgelig, så vi kan afdramatisere det at være sammen med en dement på en god måde, så flere kan få lyst til at bliver aflaster.

        Selv om klippekortordningen er blevet udvidet, så borgere på såvel plejehjem som i hjemmeplejen har mulighed for efter eget valg at deltage i flere aktiviteter eller få mere individuel hjælp, så er vi fortsat meget usikre på, om informationen om klippekort til den svage ældre er god nok. I hvert fald bruges klippekortet ikke i det omfang, man kunne ønske det.

Vi var i februar 2017 inviteret til et møde med borgmesteren om, hvordan de 22 millioner til at forbedre velfærd for de ældre skulle bruges. Penge, som var øremærket til frisk mad og klippekort. Problemet er, at de ældre selv skal bede om det. Vi opfordrede kraftigt til, at plejepersonalet gik mere aktivt ind og informerede mere om mulighederne.

    •  Fra 1. januar 2018 indgår Aarhus Kommune i et forsøg som frikommune. I den forbindelse har kommunen
        bl.a. søgt om tilladelse til ikke at skulle dokumentere, hvad klippekortene bruges til. Det vil vi følge meget
        nøje.

      På det sundhedsfaglige område er vi meget opmærksomme på sammenhængende patientforløb, så der tages hånd om borgere efter hospitalsophold, og så man i videst muligt omfang kan undgå indlæggelser og genindlæggelser.

       Vi havde møde med spidskandidaterne op til kommunalvalget

 

Ældre Sagen på landsplan

På landsplan arbejdes der målrettet på områderne:

Indsatsen mod ensomhed via bl.a. Folkebevægelsen mod Ensomhed og Danmark Spiser Sammen. Frivillige i 177 lokalafdelinger har været med til at arrangere Danmark Spiser Sammen-middage som del af indsatsen mod ensomhed.

Indsatsen for pårørende – der er i 2017 afholdt en velbesøgt konference, hvor både frivillige, pårørende, fagfolk og ældreministeren var med til at sætte fokus på Hvem hjælper dem, der hjælper?”

Indsatsen for demensramte og deres familier.

Landsbestyrelsen har også i 2018 oprettet ad hoc-grupper som tidligere om centrale emner i den landsdækkende strategi, og her er vores to næstformænd repræsenteret:

Annelise Vestergaard er med i et udvalg, der arbejder overordnet med vedtægten, og Lisbeth Hessellund i et udvalg vedr. pårørende.

Der holdes hele tiden et vågent øje med politiske tiltag. Jeg kan som eksempel nævne, at der i september 2017 var et indgreb på vej, der for udvalgte geografiske områder i København og Aarhus ville begrænse lånemulighederne, hvis forholdet mellem ens gæld og løbende indkomst var mere end 4. Ældre Sagen fik flere bekymrede henvendelser, og Ældre Sagen gik derfor straks til vækst- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og øvrige erhvervspolitiske ordførere med det budskab, at indgrebet ville ramme pensionister med lave løbende indkomster og stor friværdi.

 

Dette var et udvalg af fokuspunkter i Ældre Sagens landsdækkende og meget brede og omfattende arbejde.

 

Tak!

 

Spørgsmål og kommentarer fra Salen til Beretningen:

Hvorledes er bestyrelsens fokus på ældrepolitiske spørgsmål som:

·         ændring af priser for pensionisters rejser med tog/bus (pensionistbilletter)

·         ændring af licensbetaling (fremtidig opkrævning over skatten) hvorledes påvirker det pensionister, der opfylder betingelserne for fritagelse for at betale licens

·         ændring af satspuljemidler?

Svar: Dette er alle spørgsmål i kategorien landspolitik, som varetages af Landsforeningen, der er i løbende dialog med ministerier og regering som høringsberettiget og sparringspartner i ældrepolitiske spørgsmål. Lokalafdelingen i Aarhus har fokus på lokal ældrepolitik.

Fra Salen ros til formanden for omfanget af aktiviteter og tilbud.

Kommentar/spørgsmål:

·         Det fungerer ikke i hjemmeplejen. Der er sparet alt for meget. Nyt ”Sammen om et bedre” liv hvert år, men indholdet er det samme?

·         Kan Ældre Sagen oprette en omsorgstjeneste, som f.eks kan tage hånd om de kursister, som stopper her af en eller anden grund. Hvad sker der med dem? Bør vi sørge for at følge op på dem?

Svar: Vedr. en omsorgstjeneste vil bestyrelsen tage spørgsmålet op. Lokalafdelingen forsøger desuden som nævnt i Beretningen at sætte ind med innovationsprojektet ”Frivillige i Ældre Sagen i Aarhus spotter ensomhed og mistrivsel”.

Spørgsmål fra Salen:

Skal der ikke vælges en referent? Udsendes beretning og referat til medlemmerne?

Svar: Der laves et internt referat, som ikke sendes ud. Kommentarer og spørgsmål føjes til Beretningen, som lægges på hjemmesiden. Der henvises til Beretningen i næste lokale nyhedsbrev.


Det fremtidige virke – i stikord

·         Fagpersoner fra august hos os (Demenshjørnet + Folkesundhed)

 

        Fortsat være skarpe på, at vi får de ”rigtige” henvendelser fra det kommunale frontpersonale. Vi kan som frivillige eksempelvis ikke håndtere psykisk syge – og det skal vi heller ikke

 

        Europæisk Frivillighovedstadsår 2018 (Samtaler, Suppe og Musik + Ridehuset (Ældre Sagen bygger bro mellem generationer) + Folkets Møde + styregruppe)

 

·         Frikommuneforsøget

 

·         Den misforståede tavshedspligt

 

·         Bridge – elektronisk registreringssystem
·       

S S Smart Training

 

·         AktivGeneration

 

·         Nyhedsbreve

 

·         Højskoledage

 

·         Bridgetur

 

·         Temamøde om ”Selvbestemmelse så længe som muligt” den 5. april