Er der noget med IT, som du ikke forstår?

IT doktoren.jpe


Enig! IT driller fra tid til anden os alle. Det kan der være mange årsager til. Det bliver i hvert fald sjældent lettere. Ikke så snart man begynder at få færten af det, bliver det lavet om, eller man skal have ny ’maskine’, eller også virker skidtet så langsomt, at man hellere vil gå en tur, eller sætte sig ud i haven. Rigtigt øv. Hvorfor skal det være så kompliceret? Det har vi ikke svaret på, men vi kan i Ældre Sagen sikkert hjælpe dig med, at få din pc til at fungere mere hensigtsmæssigt.
 
 
​​
 

 IT hjælp, IT besøgsven og Ipad Undervisning.

 
It-hjælperne​ er en gruppe frivillige, som gratis hjælper dig med at få din PC eller iPad til at virke igen, hvis du ikke kan få den til at gøre, som den skal. Du skal blot være pensionist eller efterlønner bosat i Rudersdal Kommune – og du skal ikke være medlem af Ældre Sagen. Det lyder som et godt tilbud, og det er det også. For det meste kommer de ud til dig i dit hjem. Det er tit det nemmeste for begge parter. PC-hjælperne assisterer også med rådgivning om og opsætning af en ny maskine. Ofte trænger en langsom computer også til en effektiv oprydning. 
Og hvordan får du så fat på dem? Blot ved at ringe til vagttelefonen 20 45 00 68 eller lægge en besked med dit navn, telefonnummer og lidt om, hvad der er galt. Så ringer de tilbage og aftaler et tidspunkt, som passer både dig og dem. Men de underviser ikke, det er der andre i gruppen som kan hjælpe med.
Har du lyst til at blive en del af PC-hjælperne, skal du blot skrive til denne e-mail fil@mail.dk.
 

IT besøgsven​ hjælper ældre og handicappede med at forstå og bruge computeren. Et forløb er over tre måneder en time om ugen efter dit ønske. De er dygtige amatører, har tålmodig og drikker gerne en kop kaffe. De kan det meste og har tavshedspligt. Du bestemmer, hvad I skal arbejde med. Vil du have besøg af en it-besøgsven så ring 20 15 36 46.
 


Kursus i iPad er til dig, som lige har anskaffet dig en iPad, tilbyder vi et kursusforløb over 2 dage for absolut begyndere, hvor vi hver gang bruger 2 – 3 timer på mange spændende emner. Kurset er ikke relevant for kursister der tidligere har været på vores kurser.
Vi har også nogle to-dages kurser ä 2,5 times længde for let øvede med forskelligt indhold, nemlig et hold A og et hold B. Der vil være 8 – 10 kursister på begge typer kurser, og dertil har vi nogle instruktører, som kan hjælpe hver enkelt, når der bliver brug for det.
Kurserne holdes på bibliotekerne i Birkerød, Holte og Nærum, og starter igen til foråret. Du skal ’købe’ gratis billetter på bibliotekerne, fordi der er et begrænset antal pladser. Hold derfor øje med bibliotekernes hjemmeside.
På vores egen hjemmeside kan du gå direkte til reservationssiden ved at trykke på den ønskede dato under fanen ”IT hjælp og kurser” og linket ”Kurser i IPad” fra 8. januar. 
Har du behov for mere undervisning kan vi henvise til aktivitetscentrene, hvor du kan fortsætte med at blive bedre til at bruge din iPad.
---------------------------
Da vi ikke har kurser i andre tablets, kan vi henvise til en side der kaldes e-kurser på dette link E-kurser med information om
Udseende - Opsætning - Navigation - Kom på nettet - Hent, organiser og slet apps.
 
 

 Windows Live Mail

 
Sig farvel til Windows Live Mail
Er du stadig blandt de trofaste brugere af mailprogrammet Windows Live Mail, så er tiden nu kommet til at sige farvel og tak til programmet og skifte til et mere tidsvarende alternativ.
KONTAKT
Kontaktperson billede
It og teknologi
Carsten Thaarup
Mobil: 40576781

Godt i gang med it

DIT DIGITALE LIV.

Ældre Sagen har lave flere gode vejledninger omkring flere emner på it-området.

FÅ GODE RÅD - LÆS FAKTA - FIND AKTIVITETER

Se her.

 

Nyt program
For voksne

Forårets program er udkommet

08.01.18
Det halvårlige program med arrangementer, undervisning og aktiviteter kommer på gaden.  Der er noget for alle interesser og aldre. Hent de trykte programmer på et af de tre biblioteker 8. januar.